05.02.12

Den dag Fugledamen, tabte sin overmund

Kategoriseret under Fugledamen, en næsten normal familie af morsdilemma

Nu er det ikke første gang, at jeg portrætterer min kære mor og det bliver helt sikkert ikke den sidste!

Min mor, Fugledamen, med tissestøvlerne, er blevet forfremmet til Kattedamen. Hvilket der jo ikke er noget fordækt eller underligt i….

Hvis ikke det lige var fordi, at hun i søndags tabte sine tænder, ved foderpladsen!

Og jeg er ikke sart, men da jeg fik opringningen fra hende….. ja, så løb det mig koldt ned af ryggen, med tanken om hvad jeg denne gang skulle udsættes for!

“allo, er det dig, tat?”

Md: “ja, det mig, er du okay, mor?” (her farer tanken om blodprop, igennem mit hoved)

“uuuh, jeg har det fin. Dænkgde på om du ikk lie kunne komme forbi e smu?

Md: “du lyder altså mærkelig, mor! (her farer tanken om hjerneblødning, igennem mit hoved)

“jar har dapt mine dænner”

Md: hvad snakker du om? (her farer tanken om, hvad dænner er, igennem hovedet)

“kommer du så?”

KLIK…!!!

Og så er det, at jeg entrerer det, åh så velkendte, univers kaldet “min mors verden”

For efter at have cyklet over til hende, i et tempo, som ville have gjort Ørnen fra Herning glad,  krampegrinet af hendes tandløse, overbærende smil (med tilhørende savl) og nærmest stavet mig igennem episoden…. samt set til udfordringerne i, at holde læberne tæt sluttet om en Prince Light, fatter jeg at kvindemennesket, udover at have tabt sin overmund, nu ikke kan finde dem! Og hvorfor?

FORDI HUN HAR TABT DEN, I ANKELHØJ SNE!

Og de er jo varme, når de sådan tager flugten ud over kødhegnet (læs: læber), så de synker jævnt hurtigt og nu er de tilsyneladende væk!

Men hun ved med sikkerhed, at de gik gennem sneen ved foderpladsen, hvor gadens vilde katte fodres med………. TA-DAAAAH hundemad! Så ja, du gættede rigtigt.. så nu fodrer hun både egen hund, fugle OG katte med hundemad. Men som hun siger: kattene får hvalpefoder - de er jo alligevel skideligeglade med, om der er et billede af en hund eller en kat på pakken - så længe de bliver mætte. Og iøvrigt er hvalpefoder meget bedre, da det er små hapser.

Efter at have sundet mig lidt, må jeg igang med det store detektivarbejde: - find mors overmund!

Så jeg har spenderet søndag formiddag, med at grave rundt efter min mors tænder i sneen. Imens stod hun og smilede sit indfaldne smil og dirigerede mig først til venstre, siden til højre. Selvfølgelig lige med dette lille twist:

“Kære md, ikke for at stresse dig, men jeg har altså en aftale kl. 15!”

En times intensiv søgen efter og hertilhørende, iskolde hænder finder jeg overmunden - HEUREKA!
Godt kolde og let smudset med jord.

Men hun er lykkelig.. tripper op for at vaske porcelænet, sætte dem i og prise sig lykkelig over de 4200 kr. hun har sparet, ved at sende mig ud for at lede efter dem!

Og da jeg spørger hende, hvordan man kan tabe tænderne i sneen, svarer hun… som det mest naturlige i verden:

Permalink