04.02.12
Luksusproblemer
“SKRID UD AF MIT VÆRELSE!”
“det skal du da ikk bestemme”
“joooo, det skal jeg. Det er mit rum. SKRID nu - lorteunge!”
“skrid selv, din spasser”
“spejl, og nu smadrer jeg det - HA!!”
“jeg kicker dig bare!”
Sådan lød det, oppe fra værelserne hvor Teenageren og Lillebror, var…
Og de skreg af hinanden henover gangen og inddrog hele familien i deres krig… og hvad var så sagens kerne??
Det handlede nemlig ikke om enemærker eller om at sparke hinanden ud - fysisk.
Næh, det handlede om det nye forum for børn og unge, hvor man skaber sit eget værelse og i øvrigt er hamrende social med med små playmobil-figurer, der styres og forvaltes hårdt af andre børn. Og det er et virkeligt grimt univers, hvor der IKKE er kælet for detaljerne eller noget andet! Faktisk ligner det mere noget jeg kunne have spillet på grillen i 1980, skarpt medfølgende en kold Cocio og en forårsrulle.
Men det tænder ungerne i en sådan grad, at de er klar til at smadre hinanden (virtuelt). Og grimme ord fyger gennem huset (IRL) … i kampen om at have det flotteste “værelse”.
Og der tigges om tilladelse til at købe “penge” så de kan købe “fede” møbler til det virtuelle værelse…
- selvfølgelig på sms, som koster KASSEN! Og alle børn har jo mobil i dag, så det er jo en total win-win situation, for udviklerne af dette univers..
Og de er smarte, de udviklere. Det må man give dem:
Først udviklede de habbo.dk - succesen var af universelle dimensioner.. så de bar (penge)tanken videre til dibbo.dk… og de unge gik amok.. så udviklerene gik all in, med sjovt.dk
Og nu har jeg så 2 unger, med hver 3 forskellige playmobilfigurer i hvert deres univers, med hvert deres log-in og hvert deres password (som de ikke selv har styr på)
Og oveni det… bekriger de hinanden i dette univers, så vi andre bare kan stå med en uforstående mine og undres
Hvad blev der af Stratego, røver og soldater, Barbie, dukkehus og Kålhoveddukkerne?
