Cookie- og privatlivspolitik16.11.11
at præstere et ordentligt tillykke
At sige tillykke er ikke helt så nemt, i Dilemma-land. Ikke fordi, at jeg ikke kan sige tillykke. Jeg vil bare gerne gøre det med stil…. og gøre det lidt personligt. Og det er bare ikke nemt - og slet ikke på Facebook!
Jeg rammes altid af præstations-tillykke-angst, over om jeg nu denne gang, kan gøre det lidt mere kulørt - lidt mere personligt og lidt mere hjerteligt, end alle de andres tillykker.
Og det handler ikke om at jeg vil være bedre eller mere opsigtsvækkende - overhovedet ikke! Jeg vil bare gerne have, at min ven føler sig som noget ganske særligt, på sin fødselsdag.
For det er jo lige præcis, det man er. Noget ganske særligt… lige præcis dén dag!
Et tillykke, skal være ærligt og hjerteligt, personligt og genkendende, sjovt og uforglemmeligt… ihvertfald, hvis jeg skal skrive det og mene det!
Derfor skriver jeg heller ikke tillykke, til perifere venner - det er sgu lidt for hyklerisk, til mig. Det svarer lidt til, at gå til en begravelse, for én man ikke har set i 20 år. Hykleri!
Venner jeg sjældent eller aldrig ser, kan sagtens leve videre og have en fabelagtig dag, uden mit tillykke. Jeg jagter ikke anerkendelsen, over at jeg har “været der” og sagt tillykke… de opdager, helt sikkert, alligevel ikke, at jeg mangler!
Men hver dag rammes jeg af den blå skrift, på min væg, når jeg logger ind på min Facebook. Skriften i højre hjørne, skal da liiiige minde mig om, at Grethe, Viktor, Stine og Helle har fødselsdag. Og så er det, at jeg skal trykke mig ind på hver enkelts Facebookprofil og ønske dem alle et tillykke med dagen.
Og det er dér, at jeg rammes af egen forventning… Sidder og stirrer på det tomme felt, på fødselarens væg, mens hjernen kører på overdrive, for at finde på en original hilsen, i dagens anledning. Skimmer ned over, hvad andre har skrevet…. måske kunne man blive inspireret?
NOT!!
Det værste er, hvis fødsellarene, alle kender mig og hinanden (jo det sker faktisk). Så sidder de og sammenligner hilsner, i deres stille sind, og bemærker, at jeg har skrevet et tamt “tillykke med dagen” til dem alle (…….)
Og et tillykke kan, i vore travle tider, bare ikke blive til andet end: Tillykke. Tillykke med dagen. Hurra, tillykke. Hurra for dig, glæder mig til party i aften, tak for godt vejr idag og tillykke… osv. osv… røvkedeligt, hvis du spørger mig, men jeg gør det selv - ender altid bare med et fladt og nærmest livsudsugende, kedeligt “tillykke” som kan varieres ud i det uendelige.
Men jeg da set, se nogle rigtig gode, der er bare langt imellem dem:
* på sådan en smuk dag, ville det være en synd at sidde indenfor og se Glamour, alene. Så når jeg nu ønsker dig tillykke med i dag, så er det fordi, at du både er glamourøs og smuk som en solskinsdag - vi ses senere!
* (indsæt selv, Anne Linnets,Barndommens Gade) efterfulgt af denne kommentar: Hej søs.. husker du dengang vi sang med på denne, den dag du blev 13, nede på gyngerne? Jeg elsker dig, hav en smuk og fantastisk dag!
* så blev du endelig 40, dit perverse svin! Nu skal du suge maven ind og skyde brystet frem, når en af de unge piger siger “gamle gris” til dig! Tillykke med dagen. Ps: ses vi i klubben, senere?
Okay, den sidste er lige lovlig lakrids (men sjov og personlig, dét er den)
Brownie said,
november 17, 2011 at 17:59
Har det som dig MD.. prøver at gøre min hilsen bare lidt speciel i stedet for “Tillykke :D” som der er rigtigt mange der skriver.. hvorfor grinesmiley’en..? Jeg forstår det ikke..
Den sidste synes jeg er supersjov.. “perverse svin”.. den skal jeg huske.. men det skal sq være en man kender rigtigt godt man skriver dét til…
URBAN said,
november 17, 2011 at 18:10
Hej Morsdilemma
Jeg har det præcis som du skriver det, med de små hilsener Urban lægger når vi har udvalgt jeres indlæg. Jeg vil gerne gøre det unikt hver eneste gang, men da vi udvælger 4 indlæg hver dag, og ikke kan trylle nye ord frem hvergang, så ender jeg også tit bare med den sædvanlige..
“Jeg har udvalgt dit indlæg til mandagens avis.
Tak for dit bidrag, og god weekend.”
Så det har jeg altså, udvalgt det til avisen på mandag
Venligst
Kenni, Urban.
Birgitte said,
november 18, 2011 at 09:10
Ej, jeg gider altså ikke bruge så meget krudt på det på FB. Personligt bliver jeg lige glad - om folk bare skriver ’tillykke’ eller en længere hilsen. Synes bare det er dejligt at folk gider skrive
Hvis det er nogle jeg rigtig holder af, så smider jeg dog en personlig hilsen på brev, mail eller sms…
morsdilemma said,
november 18, 2011 at 12:30
@Brownie: Ja, man skal vist kende hinanden rigtig godt, inden man titulerer med “Perverse Svin”… men for filan da, hvor var det sjovt, at læse.
@Kenni: Jeg syntes, at både du og Mette, indimellem er rigtig gode til at skrive hilsner herinde, når i ikke har alt for travlt (forståes)…. se nu bare den du har skrevet - den er da genial, personlig og anerkendende. TAK
@Birgitte; Jeg er (nok) lidt for meget på FB… men det er også fordi, at jeg er så s…. nysgerrig
Kh. md